Viden for livet
Sitemap  Vis som udskriftvenlig side

AKTUELT

Du er her:  Home > Aktuelt

Filosofisk essayskrivning

De 3 kvikke hoveder. Fra venstre Aske Kragh Cryer, Lasse Borg Kjerkegaard og Marie Lindersgaard Hansen


Hele 3 elever kvalificerede sig videre


Silkeborg Gymnasiums tre filosofihold deltog i år i Olympiaden for Gymnasiefilosofi.
Filosofieleverne havde dog opgivet, at nogle af dem var blandt de udtagne til at gå videre i Olympiaden, da de synes, der gik lang tid uden at deres filosofilærer nævnte noget omkring Olympiaden - og tænkte at dette var lærerens måde at skåne deres følelser på, som de selv udtrykte det. Men endelig kom der en tilbagemelding, som lød på at hele 3 elever var gået videre til den danske finale på Odense Universitet d. 8.-9. marts.
Det drejer sig om:

  • Aske Kragh Cryer fra 3tf
  • Lasse Borg Kjerkegaard fra 3tf
  • Marie Lindersgaard Hansen fra 3d

Aske, Lasse og Marie er blandt de 20 bedste filosofielever på landsplan (ud af 106 deltagende), hvor både filosofi B- og C-niveau har vist sig værdige til filosofiolympiade, da Aske og Lasse har filosofi på B-niveau, mens Marie har det på C-niveau.  

Til den nationale finale er opgaven at skrive et filosofisk essay på engelsk i løbet af fire timer. Den danske Olympiade byder også på socialt samvær med andre filosofiske hoveder, foredrag om filosofi m.m. Olympiaden strækker sig over to dage. 
De 10 bedste kvalificerer sig til "International Philosophy Olympiad" i maj, som Danmark i år er vært for, da 2013 er 200-året for Søren Kierkegards fødsel. Her får man mulighed for at dyste mod elever fra ca. 35 lande fra alle verdensdele. 
Vi håber selvfølgelig, at nogle af SG's elever når så langt.

En kæmpe stort tillykke til Aske, Lasse og Marie - og samtidig held og lykke i den danske finale!