Viden for livet
Sitemap  Vis som udskriftvenlig side
Du er her:  Home > Sprog > Lektiecafé og skriveværksted

Lektiecafé og skriveværksted

Lektiecafé

Lektiecafé afholdes onsdage i tidsrummet mellem kl. 14-15.20. Det foregår i det nye kantineområde, og der er mulighed for lektiehjælp i matematik samt ofte i fysik og kemi.
Hvis man har lyst til at deltage, møder man bare op. Der er ingen tilmelding.

Og hvis man er en mindre gruppe af elever, der har brug for særlig støtte i et sprogfag og vil forpligte sig til et kursusforløb - fx 4 lektioner med fokus på opsamling af tysk grammatik - så er man velkommen til at kontakte sin sproglærer derom.

Skriveværksted

Skriveværkstedet er for elever, der har særlig brug for hjælp og motivation til at komme i gang med de skriftlige opgaver. Elever kan på eget initiativ melde sig til skiveværkstedet hos studievejlederen eller hos Liva på kontoret (send en mail til lib(at)silkeborg-gym.dk).

Derudover kan lærerne foreslå elever at benytte sig af skriveværkstedet. Endelig kan studievejlederne eller uddannelsescheferne efter aftale henvise elever til at skrive manglende skriftlige opgaver i skriveværkstedet.

Skriveværkstedet holder til i B6. Der er en lærer til stede for at hjælpe eleverne i gang med deres opgaver.  Hvis der er brug for faglig hjælp kan eleverne henvende sig i det nye kantineområde, hvor lektiecaféen holder til.

AP-lektiecafé

Som et ekstra tilbud vil vi på SG forsøge at holde AP-lektiecafé, hvis du har brug for hjælp til lektierne i Almen Sprogforståelse eller gerne vil høre mere om noget, I har talt om i timerne.
Hold øje med information på skærmene i kantinen.