Viden for livet
Sitemap  Vis som udskriftvenlig side
Du er her:  Home > Aktiviteter > Filmcafé

Filmcafé

Sprog er andet end til tider tunge tekster og stive grammatiske regler. Sprog er levende, sprog er kultur, historie, samfundsforhold, kommunikation, æstetik - og alt dette skildres rigtig godt i film.  

SG laver nu Filmcafé en onsdag ca. én gang i måneden, hvor der vil blive sat fokus på alle de repræsenterede sprog på gymnasiet. Hvert sprog – fransk, spansk, tysk, engelsk, dansk og græsk/latin – vil have sin månedlige filmcafé, hvor der vil blive vist film enten med tale på det pågældende sprog (dog med danske undertekster) eller med et indhold, der fortæller noget om landets kultur eller historie. Filmene vil ofte blive præsenteret med et kort oplæg fra en sproglærer, hvorefter filmen ses i hyggeligt samvær. 

Filmcaféen starter kl. 14.10 og vil som oftest slutte omkring kl. 16.10, eller når filmen er færdig. Tilbuddet er til alle interesserede på gymnasiet, men henvender sig måske specielt til alle jer sproginteresserede.

Så find ned i biografen i SG’s kælder og nyd at slappe af til en film, der formidler fremmedsprog og fremmedkultur efter en hård arbejdsdag på gymnasiet!

Du kan se datoer på Filmcaféen og læse mere om filmene ved at klikke på linkene til venstre.