Viden for livet
Du er her:  Home > Science > Medieklip > Burmakatastrofen set i sikker afstand fra SG

Ved hjælp af SG's egen forbindelse til vejrsatellitter i området omkring Burma, er det muligt at se animation af cyklonen Nargis som har skabt oversvømmelser i Rangoon-provinsen. På de nedenstående links kan du se animationer af cyklonen som det så ud hhv. i det synlige og det infrarøde (termale) område af lysets spektrum. Det smarte ved det sidste er, at man her også kan følge cyklonen om natten, hvor der ikke er sollys. Det er samme teknik man udnytter i de skyfilm, som kan ses i vejrudsigterne i fjernsynet. Satellitten befinder sig i en såkaldt geostationær bane i 36000 kilometers hvorfra den uden problemer kunne følge cyklonen som har en udbreddelse på ca 2000 km.
>> Cyklonen i det synlige område
>> Cyklonen i det infrarøde område 

Om cyklonen Nargis:

Cyklonen Nargis var en kategori 3 orkan på en skala som går helt op til 5. Vindstyrken var dog op til 200 km/t, hvilket er kraftigere end vi har oplevet i Danmark nogensinde. Når det er gået så galt i Burma skyldes det ikke selve vindstyrken, men de oversvømmelser som vindene har forårsaget. I forbindelse med en cyklon vil vinden skubbe vandet op foran sig og under uheldige omstændigheder skabe en flodbølge. Samtidigt vil der i Cyklonens øje (som kan ses i den visuelle animation) være et meget lavt tryk som "suger" vandoverfladen op. Cykloner, Tyfoner og Hurricanes er fysisk set det samme og er desværre helt almindelige fænomener specielt i sensommeren hvor havet er varmt. Heldigvis går det ikke altid så galt.