Klik på ordene herunder for at få en forklaring:

Afslutning

Analyse og fortolkning

Anmeldelse

Citat

Diskussion og vurdering

Essay

Indledning

Redegørelse

Referat

Resumé

Synopse

Udgangspunkt i..

I en afslutning samler man sine mange delkonklusioner til en kort og klart formuleret hovedkonklusion. Den fylder som regel ikke meget, men er på trods af det beskedne omfang overordentlig vigtig. Den dovne læser skal kunne nøjes med at slå op på de sidste linjer og få fat i det centrale.

Man gør klogt i ikke at formulere sin afsluttende konklusion som et ordsprog, for det er alt for generelt. Det er heller ikke klogt at formulere en morale, for det er de færreste kunstnere, der skriver for at hæve pegefingeren og sige, at man hverken må stjæle eller lyve. Som regel er der noget langt mere farligt og sammensat på færde i de gode tekster. Man kan passende opsumere, hvilke resultater man har fået ud af arbejdet med besvarelsen. Det anses for særligt fint, hvis afslutningen er udformet på en sådan måde, at den henviser sprogligt til indledningen.

Nogle dansklærere udleverer en oversigt over, hvordan man kan gå frem, når man skal analysere en fiktiv eller ikke-fiktiv tekst. Fælles for de forskellige modeller er, at man går fra det konkrete til det abstrakte, fra iagttagelser i teksten til overvejelser over det, man har læst. Sådan har det været lige siden, man i 1700-tallet begyndte at overveje, hvordan man kan forholde sig til kunst.

Først en beskrivelse, der som regel er meget kort. Siden en analyse, dvs. undersøgelse af bestemte punkter, idet man ofte går fra den mindste detalje til det største, fx fra rim og rytme til selve genren - eller omvendt fra tekstens komposition til dens sprog.

Når man har delt teksten op i mange punkter, gælder det om at samle alle iagttagelserne og undersøgelsernes resultater til en fortolkning, der er konklusionen på analysen. Til allersidst skal man perspektivere. Det kan man fx gøre i form af en sammenligning med et andet værk om samme tema.

Husk, at man altid skal dokumentere sine påstande, og at det er vigtigt, at man læser sin tekst meget omhyggeligt med opmærksomheden rettet mod de fine nuancer.

I en anmeldelse beskriver og vurderer du en film, en bog eller andre kulturprodukter. Du kan finde eksempler på anmeldelser i aviser og mange blade. Det er vigtigt, at du danner dig et billede af din modtager, inden du skriver. Er læseren ung/gammel? Belæst? Kulturelt interesseret eller ej?Og hvad skal læseren have ud af at læse anmeldelsen: Er det fx en forbrugervejledning, der skal hjælpe læseren til at afgøre, om han/hun vil købe værket? Eller skal læseren blot have noget at måle sin egen vurdering op ad?

Det kan alt sammen have betydning for dit valg af skrivestil, sprog og de informationer, du vælger at viderebringe. Under alle omstændigheder skal anmeldelsen både underholde og informere.

En anmeldelse rummer altid oplysninger om, hvad der anmeldes. Hvis det fx er en bog, skal du oplyse titel, forlag og pris. Da læseren oftest ikke selv har set eller læst det, du anmelder, skal du også beskrive, hvilke temaer værket behandler. Anmeldelser er subjektive, fordu du også fremkommer med din vurdering. Vurderingen skal være velbegrundet og nuanceret. Du skal komme med eksempler både på noget, der er god og noget, der dårligt, så læseren selv derudfra kan danne sig en mening.

Det kan være forskelligt, hvor meget resumé-, fortolknings- og vurderingsdelen fylder, alt efter hvad der er, du anmelder. Men i de anmeldelser, du typisk skal skrive i dansk, fylder resumé- og fortolkningsdeligen nogenlunde lige så meget som vurderingen.

I danske stile skal man altid dokumentere sine påstande. Det kan man bl.a. gøre ved hjælp af citater. Et citat er en ordret gengivelse af en lille del af den foreliggende tekst. Man markerer, at der er tale om et citat ved hjælp af citationstegn. De er garanter for, at citatet er en nøjagtig gengivelse, og man skal desuden oplyse om sin kilde. Sådan ser et citat ud: "Bedstemoder! Hvorfor har du så store Øren?" (s. 34, 3-4).

Ordet diskussion kommer af latin discussio, der egentlig betyder at ryste frem og tilbage. Målet for en diskussion er altså ikke at vinde, men at belyse en sag fra flere sider. Derfor kan du roligt glemme ord som ‘enig’ og ‘uenig’ i denne sammenhæng.

Siden middelalderens første europæiske universiteter, der blev oprettet i løbet af 1100-tallet, har man trænet de studerende i diskussion af tekster. Forud for diskussionen gik nødvendigvis en nærlæsning af selve teksten. Grundlaget for diskussionen var logik og sproglig analyse. Formidlingen af analysen skulle ske formfuldendt, så man tog sin retorik i brug. De tre grundlæggende fag i en diskussion var altså: logik, grammatik og retorik. I dag vil man nok hellere sige læsning, analyse og formidling. Sådan er i hvert fald rækkefølgen, når man skal besvare en diskusionsopgave i det danske gymnasium.

Skal man skrive en opgave, der kræver en diskussion, indleder man sin besvarelse med først at gøre rede for, hvad den foreliggende tekst siger. Sagt på en anden måde: man genfremstiller sin modstanders synspunkt, og gør man det korrekt, viser modstanderen med et nik, at man har fremstillet hans synspunkt korrekt.

Dernæst kommer den egentlige diskussion, hvor man hensigtsmæssigt lader andre tale og argumentere for deres synspunkter. Man kan f.eks. bruge vendinger som: Nogle mener.... Andre synes dog... Efter sådanne overvejelser frem og tilbage er det nødvendigt at trække linjerne op som konklusion.

Først derefter er det tilladt at fremføre sin egen mening, hvis man har en. På den ene side advarer enhver dansklærer mod “meningitis”, for man behøver ikke at mene noget. På den anden er det et løft, hvis man har personlige og nuancerede synspunkter, som er relevante i sagen. På den måde er man nået frem til den opgaveform, man kalder vurdering.

Ordet essay stammer fra den franske renæssanceforfatter Michel de Montaignes udgivelse “Essais” fra 1580. Ordet betyder direkte oversat: forsøg, og dækker i dag over en særlig prosa, hvor forfatteren udtrykker sine overvejelser.

1. Et essay er en kortere prosatekst, hvis afslutning kan være ret åben.

2. Essayets disposition skal have en rød tråd, men der kan være spring og overraskende sammenstillinger. Et essay har altså fokus og begynder med det konkrete, personlige for at nå et mere generelt og alment niveau, der kræver, at sproget bliver mere abstrakt. Man går f.eks. fra at skrive om sin yndlingskuglepen til overveje skriveredskabers historie og betydning for menneskeheden.

3. Et essay giver udtryk for forfatterens personlige, men ikke private overvejelser. Fremstillingen skal have almen interesse.

4. Emnet er anledning til forfatterens fremstilling af sine erfaringer, tanker og forestillinger.

5. Forfatteren er amatør og ikke videnskabsmand, der er umiddelbart optaget af sit emne og forholder sig søgende, spørgende og reflekterende.

6. I gymnasiesammenhæng stiller opgaven essay krav om, at man tager udgangspunkt i en foreliggende tekst allerede på første side. Man kan ikke nøjes med at hente ét stikord i teksten, men skal vise sin danskfaglighed ved f.eks. at karakterisere den foreliggende tekst eller synspunkt og ved på saglig vis at gøre dækkende rede for tekstens synspunkt.

7. Man skal også kunne anvende danskfaglige termer f.eks. hentet i tekstanalyse, retorik og argumentation, idet man skal formidle sin viden til en interesseret læser.

Her kan du læse mere
Du kan læse et eksempel på et essay her.
Silkeborg Bibliotek har lavet en hjemmeside om essayet som genre:
Essayet - en øjenåbner

Der er mange forskellige måder at indlede en besvarelse. Formålet for dem alle er dog at fange læseren, samtidig med at man giver oplysninger om, hvilken tekst og hvilket emne man skal beskæftige sig med i denne stil. Man bør også røbe, hvordan man vil gå til værks.

En kedelig indledning kunne se sådan ud:
Her vil jeg analysere H. C. Andersens eventyr Den grimme Ælling fra samlingen Nye Eventyr, der udkom i 1844.

En mere gribende indledning kunne være:
Hvem har ikke følt sig utilstrækkelig og underlegen? Jeg tror, at mange børn og unge i kortere eller længere tid kan opleve, at de ikke slår til. Sådanne oplevelser kan hvile tungt på dem, men læser man H.C. Andersens eventyr om Den grimme Ælling fra samlingen Nye Eventyr, der udkom i 1844, vil man se, at der er håb forude. I hvert fald vil min fortolkning lægge vægt på den forvandling, der sker i løbet af teksten.

I dette forslag til indledning er eleven mere engageret, skriver personligt uden at blive privat. Der er en problemformulering: fortolkning. Problemstillingen: forvandlingen er i fokus, ligesom der er præcise oplysninger om, hvilken kilde der er brugt. Husk: en indledning skal indeholde fire punkter: plan, kilde og emne samt generelle overvejelser.

En rede¬gørelse er en forklarende gennemgang af en sag, en tankegang eller et forløb. Man skal derfor op på et højere abstraktionsniveau end i et referat, og man er nødt til selv at finde en logisk rækkefølge for gennemgangen. En redegørelse kan begynde på et konkret niveau med en form for beskrivelse, men man skal hurtigt sætte sine iagttagelser ind i generelle sammenhænge. Det er evnen til at systematisere, kategorisere, generalisere og abstrahere, der trænes i redegørelsesopgaver.
Det er vigtigt, at man er saglig og loyal over for det foreliggende materiale. Der kan indgå citater som belæg for, hvad man skriver.

Eksempel
Den gule blyant er ligesom den blå kuglepen et skriveredskab blandt mange. Fælles for den slags er deres funktion. Der er dog forskelle på skriveredskaber med hensyn til deres holdbarhed, egnethed og forurening samt pris.

Et referat er en fyldigere gengivelse af foreliggende tekst end et resumé. Rækkefølgen i referatet følger tekstens. I et referat skal man jævnligt bruge en referentmarkør: ‘ifølge pålidelige kilder’ eller ‘Forfatteren skriver, at...’ for at markere, at man gengiver en andens synspunkter. Samtidig er det vigtigt, at man holder sin egen mening helt udenfor.

Eksempel:
Teksten handler om forskellige opfattelser af kriminalitet. Først gennemgår forfatteren forskellen mellem simpelt tyveri og røveri, som man så på den slags i gamle dage. Dernæst beskrives drabssager før og nu. Endelig slutter forfatteren med at slå fast, at man i de senere år ser alvorligere på kriminalitet og derfor straffer strengere.

Et resumé er en kort gengivelse af det eller de vigtigste punkter i en foreliggende tekst. Man kan bl.a. bruge et resumé i en analyse af en længere tekst som dokumentation. Det gør man f.eks. i forbindelse med et handlingsforløb.

Eksempel:
Teksten handler om et nyt syn på kriminalitet.

Ordet synopse eller synopsis kommer af græsk og betyder overblik. Betegnelsen bruges om en sammenfatning af noget længere, og en synopse afleveres som oplæg forud for en eksamen, hvor man vil uddybe emnet og den anvendte metode.

En synopse indledes med en forside med relevante oplysninger og evt. en illustration. Derefter følger en indholdsfortegnelse. I selve synopsen kan der være en kort indledning, og der skal indgå en problemformulering, dvs. en oversigt over, hvilke metoder man vil anvende. Herefter følger en gennemgang af de problemstillinger, man vil tage op. Her formulerer man med andre ord de spørgsmål, som man vil søge svar på. Det kan være en god idé at hente inspiration til dette afsnit i de syv spørgsmål fra Bühlers kommunikationsmodel: Hvem siger hvad til hvem og hvordan - under hvilke forhold, med hvilken hensigt og hvilken effekt? Endvidere skal en synopse indeholde en diskussion af de anvendte metoder og delkonklusioner svarende til de spørgsmål, man har rejst under afsnittet problemstilling. Man afslutter med en perspektivering og litteraturliste. En synopse fylder tre til fem sider, foruden en forside.

Vendingen ‘med udgangspunkt i’ bruges ofte i forskellige opgavetyper. Her er det ikke nok, at man bare henter ét stikord i den foreliggende tekst. Det er heller ikke i orden at skrive løs om et emne, som man selv er interesseret i, for på side seks at slutte med en henvisning til den foreliggende tekst. At tage udgangspunkt i betyder, at man i løbet af essayets første side forholder sig til den foreliggende tekst, og at man gør det danskfagligt, dvs. at man demonstrerer relevante færdigheder som f.eks. tekstanalyse, karakteristik, redegørelse, argumentationsteknik, retorik m.m.