Viden for livet
Du er her:  Home > Om SG > Skolens mål og værdier > Sports College

Er sportsgrene som fodbold, kajak og kano, håndbold eller cykling en stor del af dit liv, og har du lyst til at kombinere det med dit uddannelsesforløb, så er Silkeborg Sports College en god mulighed for dig. Her gennemfører du en almindelig STX-uddannelse, samtidig med at du har noget af din træning i én af de nævnte sportsgrene lagt ind i skoleskemaet.

På Silkeborg Gymnasium er college-eleverne knyttet til en studieretning, der er koncentreret om fagene Engelsk A, Samf B og Matematik B - herudover skal du selv vælge et fag mere på A-niveau: enten Matematik, Samf, Fysik eller et sprogfag (Tysk, Spansk, Fransk).

Formålet med din uddannelse på STX er at forberede dig til at studere videre og at give dig almen viden. Du har efterfølgende mulighed for at læse videre på en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Du får en række kompetencer, som bredt kvalificerer dig, uanset om du ønsker en videregående uddannelse eller ej.

Optagelse
Du skal søge ind både på Silkeborg Gymnasium og på Sports College. I april/maj i optagelsesåret indkalder vi til samtaler, og på baggrund af denne samtale, de sportslige præstationer og udtalelser fra skolen, vurderer vi så, hvem der kan optages.

Silkeborg Gymnasiums Sports College koordinator, Heidi Skov Kristensen, kan kontaktes via sk(at)silkeborg-gym.dk eller på tlf.86810800.

Du skal tilmelde dig direkte til gymnasiet på et ansøgningsskema, du kan udskrive fra www.optagelse.dk (ungdomsuddannelse). Ansøgningen skal være gymnasiet i hænde senest 15. marts. 

Du skal anføre, at du ønsker at blive optaget på sportscollege-studieretningen, ligesom du skal oplyse, hvilken sportsgren du ønsker at blive optaget på. Du og dine forældre vil inden sommerferien blive inviteret til en samtale med repræsentanter fra gymnasiet og SSC. Til denne samtale vil vi vurdere, hvorvidt vi mener du fagligt, sportsligt og personligt vil kunne gennemføre uddannelsen.

Du skal have disse fag i Sports College-klassen:

 Studieretnings fag

  • Engelsk A
  • Samfundsfag B
  • Matematik B
 

Obligatoriske fag

  •  A-fag (vælges mellem Tysk, Spansk, Fransk, Samf, Matematik eller Fysik)
  • Dansk A
  • Historie A
  • Fysik B
  • Fortsættersprog B/A eller begyndersprog A
  • Idræt C
  • Kunstnerisk fag C
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • Biologi/kemi C
  • Valgfag